|
|
Bratsberg-Amt Correspondent, April 10, 1845
Omtrent eet Aar er nu henrundet siden Kummer og Mismod opfyldte næston Enhvers Hjerte iblandt os, foraarsaget ved mangehaande Sygdomme og tildeels Mangel paa de meest nødvendige Livets Fornødenheder, der dengang herskede som Følge af den Mægde fattige, i en Masse sammenstimlede Emigranter af vore Landsmeend, dor, i Mangel af Fond til at fortseete Reisen videre, saae sig tvungne til for Øieblikket at stoppe her, Det var en Sorgens Tid, hvorved Flere ib1andt os fristedes til Utaalmodighed, saa at Enkelte i deres Lidenskabelighed endog gave de mest overilede Beretninger, der tildeels var fremført med Udtryk af Foragt og Forbandelse om Amerika, som om Gud ikke skulde have skabt dette af Naturen saa rigt udstyrede Land, der i sin udyrkede Tilstand befindes tildeels som halvtopdyrket i Sammenligning med Landets raa Tilstand i Norge og mange af de øvrige lande i Europa, og some i Aarhundreder har vært et sikkert Tilf1ugtssted for Fortrængte næsten fra a11e Europas Lande, og hvor Alle næsten uden Undtagelse have fundet sorgfri Udkomme, efterat de først indtrufne Besværligheder, der møde ethvert nyt An1æg, vare overvundne, naar de ved Vindskibelighed og Arbeidsomhed somhed alene tragtede efter hvad der hører til Livets Nødtørftighed. Man klager over de Besværligheder, som i Begyndelsen nu møde Emigranterne her; men sandeligen maatte Enhver, som fører saadant Klagemaal, skammo sig, naar man af Historien kjendte til hvad de første Emigranter, der aabnede Vei for kommende Slægter, leed under Anlægget af den første Koloni ide Forenede Stater, i Virginia. De vare ei alene hjermsøgte af smitsomme Sygdomme og Hungersnød, men havde dertil vilde Dyr og Indianere at kjæmpe imod, hvorved Koloniens Befolkning mere end engang næsten blev øde1agt og fik nye Undsætning, og havde ti1sidst af omtrent 600 Beboere ikke mere end omtrent 60 tilbage, der alle af Hungersnød saae deres Underang imøde, og af den Aarsag saae sig nødte til at forlade Landet i Baade, som de dertil havde forfærdiget sig i Haab om paa NewFund1ands Bank at træffe Fiskerfartøier, hvormed de kunne vende tilbage til England. Men som det synes vilde Gud ikke have det saa; thi netop som de vare afgaaede mødte de Udløbet av Floden Potomac, der var Indseiling til deres Kolonie, endeel Skibe med Folk og Proviant, afsendte fra England til Koloniens Undsætning; dette gav dem Opmuntring til at vende tilbage med fornyet Mod til at fortsætte det paabgyndte Anlæg. Saaledes kjæmpede de og vandt, og gav Anledning til at henved 20 Millioner Mennesker nu finde rigelig Underholdning i de Forenede Stater, ligesom man antager, at dette Antal mere end eengang kan fordobles, inden alle de Næingsmidler, som der tilby des blive udtømte. Næsten alle de Hindringer, der mødte de første Setlere, ere ryddede af Veien; skulde da ikke ogsaa vi under lysere Udsigter nære Haab om ved Udholdenhed at vinde Seier og finde nødtørftig Udkomme; eller skulde Gud, som i sit Ord har befalet; "vorder frugtbare og mangfoldige og opfylder Jorden", ikke krone et saadant Foretagende med Held, naar han saa rigeligen har udstyret dette Land og gjort det bekvemmere til at frembringe Menneskeføde af alle slags end maaske noget andet Land i den hele Verden, og isar nu, da Overbefolkningen i Europas Lande har neppe nogen Tid været større og gjort Udvandring grundet som en Nødvendighed, Den Utilfredshed, som iblandt mange af Emigranterne ytrede sig her i Førstningen, har som oftest sin Oprindelse af en utidig Hjemve, der bedre passer sig for Børn end for voxne Folk, t.Ex. at man maa savne visse Slags Mad, som man har været vant til, at den og den Madartikel ikke har samme Smag som hjemme og at man savnede den og den Bekvemmelighed og de og de af sine Venner, med hvem man saa ofte havde havt et muntert og gcdt Lag. Saadant erindre de og lægge paa Hjertet og gjøre sig selv Sindet uroligt og længselsfuldt uden at kunne opnaa sine Ønsker; men de glemme alle de Besværligheder og mørke Udsigter til dagligt Udkomme, som de saa haardt følte før de forlode sit Fødeland, og tænkte sig nu i dette Kanaans Land, som de før havde tænkt sig i. Amerika. Den, der stræber at forglemme de Ting, som ore tilbage og jager fremad i sit lovlige Arbeide med Taalmodighed og Tillid til Gud, vil vist ikke finde sine Forhaabninger skuffede her, naar han alene søger, hvad det Legemlige angaar, at være tilfreds med dagligt Brød. Vi gjøre os intet Haab om at erhverve os Rigdomme ; men vi staae under en liberal Regjering i et frugtbart Land, hvor Frihed og Lighed hersker saavel i religiøs som borgerlig Henseende og kan uden speciel Ti1ladelse næsten uden Undtagelse i ethvert Fag søge redelig Næring; dette anse vi herligere end Rigdom, da vi derhos ved flid og Arbeidsomhed øine Udsigt til en sorgfri Alderdom, og vi har saaledes ingen Grund til at angre vor Bestemmelse at flytte hid.
Man har søgt at ville indjage Skræk for Amerika, ved at kalde den et passende Ti1f1ugtssted for løsladte Forbrydere eller saadanne, som ville undgaa Lovanes Hævn. Det er vist nok sandt, at her ere komne mange Saadanne, og at det her som i ethvert andet Land gives fuldt af slette Mennesker, og det er en Selvfølge, at det maa være saa, da Onde og Gode uden Undtagelse har lige Adgang her; alligevel ske her langt sjeldnere Overfald, Røverier og Tyverier end i de Lande, hvorfra sadanne Forbrydere muligens ere komne. I det mindste ere saadanne Ugjerninger uhørte i vor Kreds, hvorfor man i den Henseende ei har Grund til at befrygte sig for Amerika. Man har ogsaa søgt at ville indjage Skræk for vort Setlement ved at kalde det usundt paa Grund af den megen Sygdom, her herskede forleden Aar; men uagtet den forgangne Sommer har, under dette Himmelstrøg, været ualmindelig kold og vaad, have vi dog ikke lidt af nogen herskende Sygdom, som man i Foraaret nærede Frygt for igjen skulde indfinde sig, og vi haabe med Grund fremdeles at være befriede derfor.
Vi have derhos at bemærke, at paa Grund af de berørte 0mstændigheder
af Mangel og Sygdomme, hvoraf vort Setlement blev hjemsøgt og hvormed
de Fleste af os kom i Udgift og forspildte vort Arbeide, fandt Nogle af os sig
beføiede til at henvende os til vore norske Venner om ved velvilligt
Bidrag at komne os til Hjelp til en Kirkes Opbyggelse, som vi sa høiligen
trængte til. Til denne Begjering kom Vedkommende os over Forventning imøde
med et saa rundeligt Bidrag, at vi nu se os istand til ogenlunde at faae fuldført
den Kirkebygning, som i Setlementet nu haves under Arbeide, hvorfor vi herigjennem
af Erkjendtlighed finde os beføiede til med oprigtig Taksigelse til de
ærede Givere at nævne disse ved Navn, nemlig:
Mr. Proprietær T.0. Bache pr. Drammen givet 200 Dollar,
Mr. Stadshauptniand N. Bache i Drammen..........1ØO Dollar,
Mr. Kjøbmand T. Bach i Do
.50 Dollar,
Mr. E. Olsen i Do
.50 Dollar,
Mr. J, K. Lykke i Throndhjem ..............................10 Dollar,
Mr. Simon Svendsen af Lier
.15 Dollar,
Mr. Tollef Mørch
..5 Dollar
D'Hrr. Avis-Redaktører i Norge anmodos herved ærbødigst
at undertegnede deres Landsmænd om godhedsfuld at ville optage denne vor
Beretning heel og uforandret med Tilføining af vore Navne i deres Dagblade.
Setlementet Muskigo, i Racine & Milwaukee Counties,
Wisconsin Territory I de forenede Stater, den 6te Januar 1845.
Joh. Johansen. A. K1øve. Thormod Flætre. I. Helgeren. T. Helgesen.
Halvor Nilssen Lohenev. Ole Nilssen Lohenev. Jørgen Larsen. Østen
Mæland. Østen Ingusland. Halvor Olssen Silgudallen. Ole Olsen Grønhovd.
Halvor Løngflaat. Gunnuf Søum. Anders Larssen Folsland. Even Hansen
Heg. Østen Larson. Torger Østensen Luraas. Halvor Østensen
Luraas. Asle Hellesen Fosgaard. Hermo Tuft. Herbiørn Nilssen Ingulsland.
Knudt Johnsen Bekhuus. Torsten Torbjørensen. John Nilsen Ruii. Bjørn
Hatlestad. Lars Olsen Dommerud. Tarjer Olsen Landeverk. Ole Knudsen Thraeim.
Thore Thoresen Spaaneim. Hans Torgrimsen Tveitve. Halvor Halvorsen Grasdalen.
Tosten Rearsen Bø. Knud Johnsen Luraas. Niels Halvorsen Grasdalen. Torbjørn
Halvorsen Juv. Ole Lieufsen Vemork. Ole Jacobsen Enong. Christen Olsen Groven
af Laurdal. Torkel Kittilsen Lislerud. Halvor Torbjørnsen Omnes. Jan
Pedersen Husevold. Høtjer Mattisen Fossoe. Herbjørn Gunmudsen
Hagen. Østen Olsen Skaalaas. Ole Gjermundeen Haakaanes. Ole Evensen Kjønaas.
A. Hansen. Bryjul Tollevsen Groue. Ole Larsen Groue. Colben Davidsen Westreim.
Størk Jevergen Wiche. Gulaug Iversen Wiche. Ole Pedersen Engen. Andreas
Bal. Gregar Halvorsen Norgaarden af Fladal. Tosten Østensen Bøn.
Gonnar Midbøen. Ole Aslesen Myren. Andreas Aslagsen Schese. Herbrand
Anstensen Hovland. Johannes Anundsen. Holge Toresen Faane. Niels Hansen Kallerud.
Johannes Christians. Johannes Evensen. Ejel Olsen Kleven. Engebret Gulbrandsen
Sølland. Haagen Anderssen. Ole Anderssen, Ole Knudson. Reiaa Nubrud.
Ole Haagenson. Gulbrand Gunderson Skale. Svenung Johnson Tyttegraf. Ole Johnsen
Sanden. John Knudsen Træm. John Alfsen. Lars Johannson Graue. Syvert Engebretsen
Narverud.
Footnote:
Forest Brown of the Norwegian-American Historical Society (NAHA) provided this document to me in December of 2003 to accompany my English translation of the "Manifesto" on the Telelaget of America website at http://www.telelaget.com. The NAHA at St. Olaf College in Northfield, Minnesota is the home for much of our written history of the Norwegian-Americans.
This document was scanned and edited by myself on December 21, 2003. This document remains one of the most important documents in our Norwegian-American history. We continue to search for the signers of the "Manifesto" and a great number of them have been documented on the Telelaget of America website.
Gene Estensen
Telelaget of America
